MJBK på TV.

 

 

Finn Christiansen er ved at lægge sidste hånd på en TV-udsendelse om de gamle Sallingbaner. Anledningen er 150-års jubilæet for banens ankomst til Skive fra øst i oktober 1864. Næste år bliver dermed et jubilæumsår for tog-enthusiaster, heriblandt naturligvis også medlemmerne af modeljernbaneklubben DrejeSKIVEn. Den aktuelle TV-udsendelse, der kommer på Twilight TV i marts måned, er den første af flere udsendelser om jernbanerne og klubbens igangværende aktiviteter med at genskabe en model af de 2 Sallingbaner. Begge baner opstod som en naturligvis fortsættelse af den vækst og udvikling, som banen fra øst førte med sig. I udsendelsen indgår en overordnet beskrivelse af klubbens projekt samt en række samtaler med nogle af de mange medlemmer, der ihærdigt forsøger at genskabe det gamle anlæg i størrelse 1:87. Bygninger som den ny banegård, godsterminalen, Spøttrup Station. Spøttrup Borg og det gamle rådhus i Skive, vises og kommenteres i udsendelsen. Desuden indgår en snak med flere elektronikfolk, som med deres store baggrund og viden, kan få det komplicerede anlæg til at fungere. Klubbens flotte demonstrationsanlæg vises også i udsendelsen. Til foråret tager vi seerne med på en rejse ad de rigtige gamle banestrækninger, der i dag fungerer som naturstier.

 

Finn har lavet yderligere 3 udsendelser, nr 58, 59 og 60, der blev vist i marts april 2011. Kan findes på Twilight TV´s hjemmeside.

 

 

 

Tekst: Finn Christiansen Foto: karsten Mortensen

 

 

 

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her