Onsdag den 2. marts var klubbens medlemmer taget til Århus for besøge klubben der, som holder til på Sct. Annegades skole. Det blev blev interessant og inspirerende tur, da de bygger næsten alt selv, sågar tog, vogne og skinner. De kører med størrelse O, som er noget større end vores valg. Træer fremstiller de og så selv, bygninger er bygget i karton efter de originale tegninger, som selvfølgelig er nedskaleret. Det mest bemærkels værdige var nok de hjemmebyggede lokomotiver , som af købedele kun krævede en dekoder og en motor. Resten var opbygget af hjemmelavede metaldele, mest messing. Mange af vognene var også hjemmelavede og kopier af originalt DSB-materiel. Som styresystem havde de valgt Lenz jævnstrøm og 2-skinnedrift. Vi overværede en køreaften, hvor man simulerede en dagligdag på banen i en tidsforkortet udgave. Selve lokalet ligger på loftet af skolen og er meget lang, efter sigende ca. 70 m og ikke særlig bredt, måske en 6-8 meter. Det giver et stort anlæg med mange stationer, der kan nævnes byer som Hinnerup, Silkeborg og endestationer i Thisted og Glyngøre. Der er så udkommanderet stationsforstandere på de store stationer og togførere, som hver har ansvaret for et tog. De har så en håndkontrol til deres eget tog, som de så skal følge på den lange bane. Det klares ved, at derved at der langs kanten af banen er stik, så man kan flytte til en anden position for at følge netop det tog man har ansvaret for. Deres loft var samtidig klublokale, med blandt andet en bar med diverse drikke og værkstedsafsnit. Et lille lokale med borde og stole var der også plads til. Alle disse gode faciliteter står klubben dog til at miste da skolen skal rives ned, så man må se sig om efter andre lokaler og i gang med opbygning af et nyt anlæg.
Se flere billeder under galleri.
Tekst: Pauli Damgaard